Moves søger content creator til studiejob
Har du en influencer gemt i dig, og kunne du tænke dig at blive ansigt og stemme for Moves på de sociale medier? Lige nu søger vi en content creator til en studiejob stilling, hvis primære opgave bliver at inspirere vores følgere på de sociale medier. Det skal du blandt andet gøre via outfit billeder og styling videoer til brug på vores B2C- og B2B-kanaler, hvor du har rollen som model.
Det er et must for stillingen, at du kan agere naturligt foran et kamera, og kan begå dig flydende på dansk og engelsk. Foruden også at være udadvendt og have et positivt sind er den ideelle kandidat til stillingen dig, der læser på en uddannelse evt. med fokus på kommunikation og anvendelse af sociale medier.
Grundet vores sample sizes er det desuden en nødvendighed, at du passer en størrelse 36 og er omkring 1.70.
Studiejobbet er ca. 15 timer om ugen på vores hovedkontor ved havnen i Aarhus. Her vil du blive en del af et professionelt team i et ungt miljø med en uformel tone og en stærk fællesånd.
Hvem er du:
- Du har interesse for mode og flair for sociale medier
- Du har et energisk drive og kan arbejde selvstændigt
- Du er udadvendt og socialt engageret
- Du er kreativ og bidrager gerne med nye idéer
- Du har evt. erfaring med videoproduktion
Dine primære arbejdsopgaver:
- Content produktion i form af billeder og video til Moves’ B2C- og B2B-kanaler
- Interaktion med Moves’ følgere på sociale medier (at besvare kommentarer, direct messages mv.)
- Ad-hoc opgaver i marketingafdelingen
Hvem er vi:
Moves er et fashion brand i rivende udvikling, der igennem 8 årlige kollektioner fortolker tidens tendenser med et cool, feminint og kommercielt twist.
Du kommer til at indgå i et passioneret team bestående af 12 ildsjæle med et højt drive, stort engagement og ikke mindst et stærkt sammenhold. Vi er en del af Minimum A/S og har vores daglige gang i et åbent kontormiljø indrettet i et ældre skibsværft på den industrielle havn i Aarhus, hvor der er højt til loftet og en uformel omgangstone.
ANSØGNING:
Hvis du ser dig selv som et match, skal du sende os din version af en styling video og 2 outfit billeder med temaet ”from desk to dinner” -dvs. 1 hverdags outfit og et dressed-up outfit. I ansøgningen skal du også inkludere en kort, skriftlig motivation for stillingen (max. en side) samt dit cv. Oplys desuden dit Instagram- og evt. TikTok brugernavn.
Send din ansøgning til job@minimum.dk og skriv ”Content Creator - Studiejob” i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende, og sletter opslaget når vi har fundet det rette match – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Marketing Responsible Pernille Overbye på pernille.o@moves.dk.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!