Minimum og Moves søger kommunikationspraktikanter til foråret 2022

Vil du prøve kræfter med marketing, PR og kommunikation for en aarhusiansk modevirksomhed i stor udvikling? Og ønsker du et lærerigt praktikforløb med mulighed for at bidrage og anvende viden i praksis? Med opstart til januar 2022 søger vi to topmotiverede kommunikationspraktikanter til vores Marketing- og Digitalafdeling på vores hovedkontor i Aarhus.

Hvem er vi?

Hvad der startede som en enkeltstående butik i Aarhus, 1997, har i dag udviklet sig til et internationalt modebrand, som altid stræber efter at have et internationalt udsyn og konstant at sætte barren højere. Moves er en del af Minimum A/S, og den første Moves kollektion blev sendt på gaden i 2015. I dag består Minimum A/S af over 50 dedikerede medarbejdere med et højt drive, der begår sig i et uformelt arbejdsmiljø. Virksomhedens hovedkvarter er indrettet i et ældre skibsværft, der med respekt for det autentiske er ombygget til et åbent kontormiljø på den industrielle havn i Aarhus. Som kommunikationspraktikant vil du blive en del af vores marketing- og digitalafdeling, som består af et ungt, kreativt og erfarent team med vidt forskellige baggrunde.

Hvem er du?

Du er studerende på en relevant videregående uddannelse – Universitetet, DMJX eller Erhvervsakademiet – og har en stor interesse samt teoretisk forståelse for kommunikation. Derudover har du en naturlig interesse for mode og du holder dig løbende opdateret på nyeste trends og modetendenser med din skarpe visuelle sans.

Det allervigtigste for os er, at du har et højt gear, er åben for udvikling og at du formår at omsætte idéer til praksis – selvfølgelig med en hjælpende hånd fra dine nye kompetente kolleger. Erfaring med sociale medier, tekstforfatning og Adobe-pakken er et plus, men ikke et krav.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Håndtering og vedligeholdelse af vores influencer netværk
  • Sociale medier: content produktion, daglig drift og udvikling
  • Tekstforfatning: captions, produktbeskrivelser og koncepter
  • Support på presseopgaver og eksekvering af events
  • Assistance på kampagneplanlægning og fotoskydninger
  • Ad hoc-opgaver i Marketing- og Digitalafdelingen

Du får også mulighed for at få indflydelse på afdelingens strategiske beslutninger ud fra devisen om: jo mere du giver af dig selv, jo større ansvar og udbytte får du.

Hvad får du:

Som praktikant hos os kan du forvente en inspirerende arbejdsplads med en stejl læringskurve, hvor du fra start får et stort ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores Marketing Responsible, der samtidig vil fungere som din mentor under hele forløbet. Vi har flere års erfaring med at have praktikanter, og derfor har vi skræddersyet et forløb, hvor du vil opnå dyb indsigt i, hvordan vi arbejder med marketingrelaterede opgaver fra idé til eksekvering. Hos os vil du få specifik erfaring med at arbejde med marketing hos et modebrand, der gør, at du er klædt særligt godt på til en fremtidig karriere i denne branche.

Vores inkluderer bl.a.:

  • Arbejdscomputer
  • Hæve/sænkebord i et åbent kontormiljø
  • Kantine med udvalg af varm og kold mad
  • Favorable personalerabatter

Praktisk

Praktikforløbet er ulønnet, og omfanget er typisk 4-6 måneder. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med mulighed for at du kan prioritere din praktikopgave og din eksamen. Tiltrædelse start januar 2022. Bemærk at vi søger én kommunikationspraktikant til Moves og én til Minimum. Baseret på samtalerne vil vi finde frem til hvilket brand, der matcher dig bedst.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Marketing Responsible Maria Bill Rasmussen på maria.b@minimum.dk eller +45 29 60 90 74.

Ansøgning

Hvis du ser dig selv som et match, så send os en ansøgning samt CV til job@minimum.dk og skriv ”Kommunikationspraktikant” i emnefeltet. Du er velkommen til at vedhæfte et projekt du er stolt af, men det er ikke et krav.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!