Moves søger International Sales Supporter

Salg, fashion og en dynamisk hverdag – lyder det som noget for dig? Er du udadvendt og initiativrig og har du flair for at skabe relationer til såvel kunder som kollegaer? Så er du måske vores nye support-stjerne!

Til en 37 timers stilling søger vi en energisk og struktureret sales supporter med et positivt mindset, der brænder for den gode service og trives i en tempofyldt hverdag.

Hvem er vi?

Moves er et trend-drevent fashion brand i rivende udvikling, der igennem 12 årlige kollektioner fortolker tidens tendenser med et cool, feminint og kommercielt twist.

Du kommer til at indgå i et passioneret team bestående af 12 ildsjæle med et højt drive, stort engagement og ikke mindst et stærkt sammenhold. Vi er en del af Minimum A/S og har vores daglige gang i et åbent kontormiljø indrettet i et ældre skibsværft på den industrielle havn i Aarhus, hvor der er højt til loftet og en uformel omgangstone.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende stilling eller er nyuddannet inden for salg, men det allervigtigste er, at du har masser af engagement, et positivt mindset og er god til at skabe stærke relationer. Vi ønsker at finde kundernes nye favorit-supporter, hvorfor du besidder en naturlig passion for salg og support, er en holdspiller samt trives i mange opgaver og deadlines.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Generel kundesupport
  • Daglig support og kontakt til diverse sælgere/agenter på vores salgsmarkeder
  • Support af online key accounts, herunder masterdata, markedsplads håndtering, foto samples, m.v.
  • Opfølgning på ordrer
  • Forberedelse og deltagelse i salgsmøder
  • Forberedelse og deltagelse i modemesser
  • Inputs til salgsfremmende tiltag – både salg og supplering
  • Ansvarlig for B2B nyhedsbreve + sociale medier
  • Opbygge og vedligeholde gode kunderelationer
  • Forberede kollektioner til foto.
  • Diverse ad-hoc opgaver

Dine kvalifikationer:

  • Du er udadvendt med et positivt mindset
  • Du er struktureret, handlekraftig og administrativ stærk
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du sætter en ære i at yde den bedste service
  • Du skal kunne tale og skrive engelsk flydende
  • Du er rutineret bruger af Microsoft Office-pakken og kendskab til C5 vil absolut være en fordel.
  • Du har god tal- og forretningsforståelse

Vi tilbyder:

Som Moves’ nye sales support bliver du en del af en inspirerende arbejdsplads, hvor du fra start får et stort ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af en værdidrevet virksomhed og kommer til at indgå i et dedikeret team af kompetente og passionerede kollegaer, hvor ambitionerne er høje og festerne er sjove.

Minimum A/S:

Moves er en del af Minimum A/S, som er en international modevirksomhed, der har været en del af den danske modebranche i 25 år i år. Vi er inde i en god udvikling og har de seneste år gennemført en lang række initiativer indenfor bæredygtighed, digitalisering etc. som alle peger frem imod en spændende tid foran os. Organisationen er et meget ungt, dynamisk og engageret team, hvor vi prioriterer fællesskabet, engagementet og viljen til at gøre en forskel både for hinanden og for vores kunder.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Caspar Sloth Grundahl på telefon +45 26 84 48 43 eller mail caspar@moves.dk.

Ansøgning

Hvis du ser dig selv som et match, så send os en motiveret ansøgning samt CV hurtigst muligt og senest d. 19. juni 2022 til job@minimum.dk og skriv ”Sales Supporter” i emnefeltet. Tiltrædelse d. 01. august 2022. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os meget til at høre fra dig!