Moves søger fashion designpraktikant til efteråret 2022

Vil du prøve kræfter med fashion design, og blive en del af hverdagen i en aarhusiansk modevirksomhed i stor udvikling? Og ønsker du et lærerigt praktikforløb med mulighed for at bidrage og anvende viden i praksis? Med opstart til august 2022 søger vi en topmotiveret designpraktikant til vores Design- og indkøbsafdeling på vores hovedkontor i Aarhus.

Hvem er vi?

Moves er en del af Minimum A/S, og den første Moves kollektion blev sendt på gaden i 2015. Moves fortolker tidens modetendenser med et cool, feminint og kommercielt twist. Moves drives som selvstændigt brand af 12 ildsjæle, og er en del af Minimum miljøet. I dag består Minimum A/S af over 50 dedikerede medarbejdere med et højt drive i et uformelt arbejdsmiljø. Virksomhedens hovedkvarter er et åbent kontormiljø indrettet i et ældre skibsværft på den industrielle havn i Aarhus.

Som designpraktikant hos Moves vil du blive en del af vores design-og indkøbsafdeling og en del af det kreative miljø på havne-kontoret.

Hvem er du?

Du er studerende på en relevant videregående designuddannelse – akademi eller bachelor niveau – og har en stor interesse samt teoretisk forståelse for kommerciel mode. Din naturlige interesse for mode holder dig løbende opdateret på nyeste trends og modetendenser og du reflekterer over, hvordan tidens tendenser kan nyfortolkes til kommercielle designs.

Det allervigtigste for os er, at du er åben for udvikling, er social og har et positivt mindset, og at du formår at omsætte idéer til praksis – selvfølgelig med en hjælpende hånd fra dine nye kompetente kolleger. Du skal trives i et travlt og aktivt miljø. Erfaring med Adobe-pakken illustrator, photoshop og Indesign er et krav.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder – potentiale for udvikling af færdigheder:

  • Tegning i frihånd og i illustrator, både idé generering og rentegning – udvikling af tegnefærdigheder.
  • Opsætning af stylefields til leverandører – udvikling af forståelse for vigtige detaljer
  • Print udvikling – Udvikling ad AOP og placement print færdigheder
  • Behjælpelig til styling af kollektion til photoshoots – Udvikling af forståelse for styling af enkelte designs i helhed
  • Assistance på kampagneskydning og in-house fotoskydninger – Udvikling af finish for look forståelse
  • Ad hoc-opgaver i Design-og indkøbsafdelingen

Du får også mulighed for at få indflydelse på afdelingens strategiske beslutninger, da vi altid tager imod nye perspektiver: jo mere du giver af dig selv, jo større ansvar og udbytte får du.

Hvad får du:

Som praktikant hos os kan du forvente en inspirerende arbejdsplads med en stejl læringskurve, hvor du fra start får et stort ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores Design Responsible, der samtidig vil fungere som din mentor under hele forløbet. Vi har flere års erfaring med at have praktikanter, og derfor har vi skræddersyet et forløb, hvor du vil opnå dyb indsigt i, hvordan vi arbejder med designrelaterede opgaver fra idé til eksekvering. Hos os vil du få specifik erfaring med at arbejde med design hos et modebrand, der gør, at du er klædt særligt godt på til en fremtidig karriere i denne branche.

Vores inkluderer bl.a.:

  • Arbejdscomputer
  • Hæve/sænkebord i et åbent kontormiljø
  • Kantine med udvalg af varm og kold mad (og god kaffe)
  • Favorable personalerabatter

Praktisk

Praktikforløbet er ulønnet, og omfanget er typisk 2-3 måneder. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med mulighed for at du kan prioritere din praktikopgave og din eksamen. Tiltrædelse start august 2022.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Design Responsible Sara Domino på sara.d@moves.dk eller +45 52 15 44 70

Ansøgning

Hvis du ser dig selv som et match, så send os en ansøgning samt CV til job@minimum.dk og skriv ”Designpraktikant” i emnefeltet. Du er velkommen til at vedhæfte et projekt du er stolt af, men det er ikke et krav.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!